I gang med cykling

cyklingEfter at have mistet lidt motivationen til at komme ned i fitness hver dag så er jeg begyndt at lede efter alternative former for motion. Jeg tror at min manglende motivation skyldes at det til tider kan være lidt trangt i centeret og indeklimaet til tider er helt forfærdeligt. Jeg kommer dog afsted som jeg skal og er kommet bedre med nu, men hele min lille pause derfra har fået mig til at tænke på andre former for at vedligeholde motionen.

Det har nu gjort at jeg er begyndt at hoppe op på cyklen igen. Det er noget helt andet og meget bedre i ny og næ at kunne hoppe op på jernhesten og tage en tur udenfor i naturen i stedet for at skulle tvinge sig selv ned i motionscenteret. Jeg har tidligere været godt kørende når det kom til cykling så det var også ret nemt at komme i gang igen når jeg ikke skulle op på en dårlig cykel, men i stedet noget der er i en fin kvalitet og som let kan klare ture på 20 kilometer og længere som jeg er startet på nu. Det var lidt hårdt den første dag da jeg bor i et ret bakket område, men det er nu blevet meget bedre og jeg har fundet en masse gode ruter jeg kan tage rundt som også hjælper på det. Det er en meget god afveksling og helt klart også noget jeg vil til at benytte mig noget mere af i løbet af sommeren hvis vejret holder sig til det.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *